ER STEINERELEVER KREATIVE?

Ja, men ikke fordi de kan hugge i sten
og spille violin

 

Af Martin Schwartz, 2014
Dimmitend fra Steiner-Skolen i Odense, 1994

”What’s it like over there in Amsterdam?” spurgte Neil, efter han fra de andre stamgæster havde erfaret, at de to nye ansigter i Dana’s Diner var fra Denmark. Og ikke nok med det, de sad minsandten også og tegnede med noget underligt udstyr på deres computere.

De to nye ansigter hed Mads og Martin, og de kunne af gode grunde ikke redegøre nærmere for situationen i Amsterdam, eftersom de kom fra København. Helt oprindeligt kom de fra Odense, og hvis Neil havde spurgt yderligere ind til deres baggrund, ville han have fået en forklaring om, at de også havde gået på Rudolf Steinerskolen sammen ude i Lindved. Men Neil havde tilsyneladende allerede glemt sit indledende spørgsmål, for han var nu gået i gang med en helt ny sætning, som vistnok sluttede med noget i retning af ’nice meeting you!’ Derpå gik han tilbage til sit bord i samme overbevisning, som da han havde forladt det; nemlig at Danmark ligger i Amsterdam.

Som tidligere steinerelev tager man nu ikke den slags spørgsmål så højtideligt, for uvidenhed og fordomme om ens baggrund er man ganske vant med. Man kommer fra et kreativt hjem med brune høns i den biodynamiske baghave og med forældre, som begge går i islandske sweatere, selvom de ikke aner, hvem Sarah Lund er. Forestillingen om steinereleven som uddannelsessystemets gademusikant er så sejlivet, at selv forældrene til steinerelever har brug for at høre, at deres børn ikke er henvist til en blindgyde i kvote2-systemet efter 3. VG.

”Hvad er dine erfaringer med en steinerbaggrund?”, spørger de mig, som jeg står der i rækken af andre tidligere steinerelever, der også er inviteret ud på skolen for netop at give forældre og elever svar på det spørgsmål. Men også for at fortælle, hvad vi laver i dag?

Så den hersker her altså stadig……tvivlen….. ganske som jeg selv oplevede den, da jeg i sin tid var elev på skolen. Er man godt nok rustet? Kan det betale sig? Og ikke mindst, er der brug for steinerelevens kreative baggrund derude i samfundet? Jo, spørgsmålene er helt de samme, som dengang, men nu er det mig, som skal give svarene.

Så jeg forklarer, at jeg i dag er illustrator og tegner alt lige fra silkeaber til lyseblå containerskibe. Mest overrasket bliver folk, når de hører, at jeg lever af at tegne; mindst overrasket bliver de, når de erfarer, at jeg er tidligere steinerelev.

Og jo, det skyldes da ganske sikkert Steinerskolen, at jeg i dag lever af min kreativitet, men ikke af de grunde, som mange tror. For nok har tegneturen til glyptoteket i 9. klasse stimuleret min tegnelyst, men det er i langt højere grad en veludviklet evne til selv at se muligheder, som har banet vejen for det, jeg laver i dag. Jeg er ikke per automatik kreativ, fordi jeg kan tegne, selvom mange helst laver den ligning. Kreativitet viser sig ved evnen til at se nye anvendelsesmuligheder med sin faglighed, hvadenten man er tegner, tømrer eller tandlæge, og her er man som steinerelev godt skolet.

Men lad mig vende tilbage til Dana’s Diner og Mads og Martin. Det er nemlig mig, som er Martin og Mads…..ja, han er min tidligere klassekammerat. I skolen var Mads vild med at tegne oversigtskort, mens jeg var mere optaget af at tegne dyr og fugle. Omstændighederne ville, at vi begge valgte tegneriet som vores levevej, og kunne vi så ikke ligeså godt arbejde lidt sammen? Men om hvad? Havde nogen mon brug for et kort med dyr?

Måske San Diego Zoo i Californien, som på deres hjemmeside brystede sig af at være verdens største zoologiske have og alligevel kun frembød et sølle farveløst kort. Minsandten ja, det syntes de var en god idé, og de ville sågar betale os for at komme over at peppe deres oversigtskort op.

Vores opgave med at tegne oversigtskortet for San Diego Zoo blev startskuddet på et samarbejde, som hverken Mads eller jeg havde planlagt eller drømt om på forhånd. Det var en mulighed, der opstod, fordi vi tænkte kreativt og selv kom med forslag til, hvordan noget eksisterende kunne gøres anderledes. Som jeg står der i eurtymisalen sammen med de andre tidligere steinerelever, forstår jeg, at evnen til at se og skabe muligheder åbenbart er et meget steinerisk træk. Vi udtrykker og oplever det på hver vores måde, men der er en grundtone hos os. Tvivlen fra dengang er på en forunderlig måde blevet til en tro på egne evner. Evnen til at se muligheder med det, vi hver især kan.

Siden opgaven for San Diego Zoo har Mads og jeg tegnet oversigtskort for mange zoologiske haver rundt om i verden. Mads tegner kortene og jeg tegner dyrene. Senest sad vi sammen og tegnede for Los Angeles Zoo, som tilfældigvis ligger blot et Orla Frøsnappers spytslængde fra Dana’s Diner.

Mød Martin Schwartz anno 2008

 

Martin Schwartz (1974)

1994 Afslutning af 3. VG på Rudolf Steiner skolen i Odense

1995 Ansat som illustrator på Naturama i Svendborg

1996-98 HF på VUC i Odense

1998-2004 Film –og Medievidenskab på Universitet i København

2005 –2014 Freelance illustrator og grafisk designer.

www.martinschwartz.dk

 

 

 

martin schwarts pix 1

 

 

 

martin schwarts pix 3

 

 

 

martin schwarts pix 2

background image
Kontakt