Jubilæumsplakater og postkort

I anledningen af steinerskolernes 100-års fødselsdag, har vi med hjælp fra illustrator Mads Berg fået lavet og trykt plakater og postkort til vores skole i Odense.

Mads Berg er tidligere elev fra skolen og er glad for, at vi spurgte, om han ville hjælpe med at illustrere for hans ‘hjertensbarn’. Mads har siden sin skoletid illustreret for firmaer i hele verden. Se evt. mere her hos Mads Berg Posters eller https://madsberg.dk

Motivet forestiller en af de yngre elever, der overrækker blomsterkransen til en af de store afgangselever på sidste skoledag. I baggrunden står skolens pavillioner i det grønne. Da Mads gik på skolen, foregik blomsterkrans-ritualet nogle år ude i det fri.

Plakater og postkort er trykt på lækkert kraftigt papir fra en nordisk papirfabrik på henholdsvis 170 og 300 gram papir.

De er trykt i begrænset oplag og kan købes i Den lille Butik på skolen, som holder åbent visse fredage fra kl. 12.30-16.30. Tjek åbningstider i Den lille Butiks vindue.

50x70 plakat: 80 kr. - 2 stk: 150 kr.
A3 plakat: 50 kr. - 2 stk: 80 kr.
A5 postkort: 20 kr. - 3 stk: 50 kr 

 

W100 plakat FB post3

 

background image
Kontakt