Evalueringsplan for Rudolf Steiner-Skolen i Odense
Læs bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. her: bek_friskoler.pdf
EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING I foråret 2008 vedtog kollegiet i samråd med bestyrelsen følgende plan for evalueringsarbejdet:
Der gennemføres evalueringsforløb hvert skoleår.
Evalueringen tager sit udgangspunkt i det bestående og retter sig visionært mod fremtiden.
Fokusområder udvælges efter drøftelse i kollegiet og i samråd med bestyrelsen. Dette skal ske hvert efterår. Første gang i 2008
Et evalueringsudvalg vælges, og dette er ansvarlig for planlægning og opfølgning.
Det er udvalgets ansvar, at de valgte fokusområder over en årrække er dækkende for skolens virke og samlede undervisning.
Der nedsættes skiftende arbejdsgrupper, som sammensættes ud fra årets fokusområde.
De enkelte arbejdsgrupper udarbejder en evalueringsbeskrivelse samt en konklusion, som fremlægges for evalueringsudvalget, og en opfølgningsplan udarbejdes
Resultatet af arbejdet fremlægges for det samlede kollegium og for bestyrelsen inden efterårsferien det efterfølgende år. Første gang i 2009.
Evalueringsudvalget er ansvarligt for, at resultatet af evalueringsarbejdet og opfølgningsplanen bliver lagt på skolens hjemmeside umiddelbart efter.
Evalueringsresultatet skal tænkes ind i planlægning, budget m.m. i det omfang, det er muligt.
FOKUSOMRÅDERNE FOR SKOLEÅRET 08/09 1. Specialundervisningen Arbejdsgruppen besluttede, at der skulle laves en beskrivelse af den eksisterende praksis på området samt en liste over de ansvarsområder, der skal varetages af specialundervisningskoordinatoren. Resultatet af arbejdet er forelagt det samlede kollegium og bestyrelsen i feb.2010 Beskrivelsen er efterfølgende lagt ind på hjemmesiden.
2. Skolens Trivselspolitik Arbejdsgruppen har besluttet at gennemføre mundtlige tilbagemeldinger fra undervisningen i Projekt Charlie (vores trivselsprogram) i klasserne for den samlede lærergruppe og at invitere Helene Wätte (vores Projekt Charlie-inspirator) til at lave et opfølgningskursus i foråret 2010. Gruppen vil i slutningen af skoleåret 09/10 skrive en konklusion på resultatet af de ovenstående 2 initiativer samt en opfølgningsplan.
Løbende evaluering af skolens undervisning Hver torsdag eftermiddag/aften afholdes kollegiemøder, som indeholder såvel en praktisk som en pædagogisk del.
På disse møder: - kan ethvert emne og enhver opgave i skolens aktuelle undervisning tages op til drøftelse - drøftes og gennemgås skolens fagfordeling hvert forår - gennemgås hvert efterår eleverne i 1. kl. for det samlede kollegium. - kan enhver elev tages op til fælles drøftelse/belysning m.h.t. såvel faglige som sociale forhold. Ved beslutning om særlige tiltag overfor enkeltelever, grupper eller klasser, underrettes de pågældende forældre før nye tiltag iværksættes.
Desuden afholdes en pædagogisk weekend/dag for det samlede pædagogiske personale hvert år, hvor der arbejdes med et udvalgt pædagogisk emne.
EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF SKOLEGANGEN Evaluering af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling er en vigtig forudsætning for at kunne tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der rummer udfordringer til alle elever. I dette arbejde er en vis systematik nødvendig for at fastholde og følge denne evaluering op i planlægningen af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter.
1.-8.kl - Der evalueres ved det årlige besøg i hjemmet, som kan suppleres i særlige tilfælde - Der evalueres ved de to årlige forældremøder, som kan suppleres i særlige tilfælde - Der evalueres i form af omfattende skriftlige vidnesbyrd i alle fag efter 1., 4.. 6. og 8. kl. - Hvert tredje år gennemføres en undervisningsmiljøundersøgelse. Næste gang i foråret 2011. - Der gennemføres diagnostiske læseprøver i maj måned i 4.kl
9.-12.kl - Der evalueres ved den årlige elev-forældresamtale i 9.og 10.kl., som kan suppleres i særlige tilfælde - Der evalueres ved de to årlige forældremøder, som kan suppleres i særlige tilfælde. - Der evalueres i form af omfattende skriftlige vidnesbyrd i alle fag efter 9.10. og 12.kl. I 11.kl. gives mundtlige vidnesbyrd. - Hver tredje år gennemføres en undervisningsmiljøundersøgelse.
|