Grundskolen:

Grundskolen udgøres af de første otte skoleår (1. til 8.klasse), som følges hele vejen af den samme klasselærer.
Dette er med til at give en følelse af stabilitet og tryghed i nogle år, der er præget af stor foranderlighed i barnets
oplevelse af verden. Ganske som det er altafgørende, at forældrene opleves som sikre grundpiller i livet, er det af
stor betydning at klasselæreren fungerer som en fast størrelse i barnets skoleopvækst.

Det er således klasselæreren, der hver morgen underviser i de to første timer – hovedfag. Her arbejdes der med
skiftende fag i perioder af tre til fem uger. Denne form for indlæring har vist sig særdeles velegnet, bl.a. fordi den er med til at sikre en høj grad af fordybelse inden for det pågældende fagområde.

Den indre overskuelighed er i de første skoleår af særlig stor betydning for barnets oplevelse af nyt stofområde. Enhver, der har iagttaget børns leg vil have set, hvordan de er i stand til at lukke resten af verden ude. Dette er i sig selv et vidnesbyrd om, at behovet for fordybelse spiller en central rolle i børns måde at tilegne sig verden på. Og det skal de have lov til – også i undervisningen.

 

skolebillede

 

skolebillede

 

skolebillede

 

skolebillede