Frequently Asked Questions: (ofte stillede spørgsmål)
Gør al den kreative undervisning ikke skolegangen meget ukonkret?
Vi er udmærket bekendt med, at en undervisningsform som vores umiddelbart kan virke meget alternativ og måske endog lidt løs i kanterne, hvis man er vant til at forstå skolegang, sådan som det praktiseres i "den offentlige skole". Virkeligheden er, at kreativitet hos os er tæt forbundet med disciplin og faste rammer, som fastholder børnene i det, det hele handler om, nemlig indlæring. Og den undervisningsform har vi grund til at holde fast i.
Hvordan kan én lærer styre så mange børn i en klasse?
På Rudolf Steiner-Skolen er det almindeligt med ret store klasser. Det stiller naturligvis ekstra krav til ro og orden i timen. Derfor er disciplin og respekt også vigtige aspekter i den daglige undervisning. Børnene bliver allerede fra 1. klasse mødt med klare forventninger til deres opførsel og indstilling over for såvel læreren som de andre elever. At vise respekt for sine omgivelser opfatter vi som en helt central del af barnets almene dannelse. Denne indpodning sker ikke gennem strenge doktriner, men derimod gennem nogle regelsæt, der har en klar signalværdi. Eksempelvis må eleverne ikke have sko på i klassen, ligesom arbejdet med egne hæfter er med til at bibringe dem forståelsen af en tings værdi. Læreren har desuden et stort ansvar for at fremstå som en kærlig autoritet over for sin klasse.
Er det ikke kun hippier, der sætter deres børn i en steinerskole?.
Selvom man spiller på fløjte, kan man godt være datter af en ingeniør eller skatterådgiver. På Rudolf Steiner-Skolen i Odense oplever vi en tilgang af elever fra alle slags hjem og med vidt forskellige baggrunde. Vores skoleform har appel til mange forskellige mennesker og af mange forskellige grunde. Vores elever udgøres derfor af en spraglet flok, og vores skole er samlingssted for mennesker fra alle dele af samfundet. Nogle elever kommer i skole på deres cykel, andre bliver kørt i en Audi eller tager bybussen. Selvom vi er fortalere for økologi og naturmaterialer, er der ikke meget flower power over os.
Er der rigtigt, at Rudolf Steiner dyrkes som en guru?
Rudolf Steiner-Skolen er hverken en skole i antroposofi eller religion, sådan som det kendes fra eksempelvis koranskoler eller adventistskoler. Hverken religion eller Rudolf Steiners antroposofi er at finde på skoleskemaet, og de fordomme vi hører om gurudyrkelse og troskabsløfte til Rudolf Steiner har intet på sig. Rudolf Steiners skolen er en friskole, der er inspireret af Rudolf Steiners pædagogiske betragtninger, og lærerstablen er sammensat af personer både med og uden en antroposofisk baggrund.
Er det rigtigt, som Nyhedsavisen skriver, at børns tandsæt og kropsbygning er afgørende for om de kan blive optaget på steinerskolen?
Vi har lagt øre til mange fordomme gennem tiden, men denne er en af de mere absurde. En sådan påstand siger mere om den pågældende journalists research-arbejde, end den siger om steinerskolen. Men vi skal da gerne oplyse, at børnene får tilbudt flourskylning af skoletandlægen, hvis forældrene ønsker det.
Er Steinerskolen ikke kun for børn med indlæringsvanskeligheder og udviklingshæmmede?
Nej, og det er heller ikke en eliteskole. Vores elever har individuelt lige så nemt eller svært ved skolearbejdet, som elever i en almindelig dansk folkeskole. Nogle gange får vi elever, som ikke trives i folkeskolen, mens det andre gange går den anden vej. Og så findes der specialklasser, der bruger steinerpædagogikken i deres arbejde med udviklingshæmmede børn og unge. Rudolf Steiner-Skolen i Odense har i Ølsted sådanne specialklasser for udviklingshæmmede. Du kan læse mere om specialklasserne her: www.specialklasserne.dk
|