Adventshave

Fredag i ugen efter Julebasaren, går alle skolens klasser tur i Adventshavens granduft og levende lyshav til lyden af levende musik. Når eleverne træder ind i Adventshavens rum, møder de en stor spiral af gran, hvori endnu ikke tændte stearinlys er placeret med korte mellemrum – fra inderst til yderst i spiralen.  I spiralens centrum lyser et kæmpestort stearinlys. Ceremonien begynder med, at eleverne sætter sig på gulvet og synger et par julesange. Snart bliver eleverne, to ad gangen, ledt ind i spiralen. De tager hver et lys i hånden og går nu ad spiralstien ind til det store lys i spiralens centrum, hvis flamme giver lys til elevens eget lys. På tilbagevejen stiller eleven sit lys tilbage på dets plads i granspiralen. Efterhånden tændes alle lysene i spiralen.

Adventshaven er et billede på, at det enkelte menneskes bidrag er af største vigtighed i den store sammenhæng. Vi lyser i os selv, men sammen kan vi lyse stærkere!  

Adventshave 2014

background image
Kontakt