ÅRSOPGAVE

I marts måned afleverer og fremlægger elever i 3. videregående og kommende Steiner HF deres afsluttende åropgave. Det er en slags 'mini-speciale', hvor de skal vise, at de inden for en tidsramme på et år kan arbejde selvstændigt og disciplineret med et udvalgt emne. Opgaven skal indeholde både en praktisk, teoretisk og kunstnerisk del, da alle disse dele vægtes højt på en Rudolf Steinerskole. Et år før opgaven skal afleveres og præsenteres, offentliggør eleverne deres valg af emne. Årsopgaverne skal laves ved siden af den almindelige skolegang, og hver elev har en vejleder tilknyttet. Årsopgaverne skal afslutningsvis udstilles og fremlægges foran et stort publikum. En fagperson med særlig viden om det valgte emneområde, vil efterfølgende vurdere de færdige opgaver.
Elevernes emnevalg spænder altid vidt.

Nedenfor kan du læse om to elevers oplevelser og erfaringer med årsopgaven.

Læs anden del om Mikkel og årsopgaven
Læs tredie del om Mikkel og årsopgaven

 

Første del:

EN REJSE ER I GANG ...

Marts 2014

Lørdag den 1. marts 2014 offentliggjorde Mikkel og alle hans klassekammerater ved en mindre højtidelighed på skolen, hvilke emner de hver især havde valgt til deres årsopgave. Selv om det hedder en årsopgave, vil der næsten været gået to år, fra den dag Mikkel besluttede sig for, at han ville beskæftige sig med Israel/Palæstina-konflikten, til den dag han afleverer og fremlægger sin opgave. Sidste sommer blev han nemlig allerede klar over, hvad emnet for hans opgave skulle være, og langsomt begyndte emnet at tage mere og mere form. I det kommende år vil jeg løbende følge Mikkel fra sidenlinjen og se, hvilke veje han følger, og hvor rejsen ender… 

rsopgave MikkelTind1

Mikkel er snart 18 år og går i 2. videregående på Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Inden han, juni næste år, afslutter 12 års skolegang på skolen, skal han lave en årsopgave, som bl.a. vil blive vurderet af en fagperson med særlig viden om det valgte emne. Opgaven skal også udstilles, og Mikkel skal mundtligt fremlægge den for et stort publikum. Årsopgaven bliver lavet ved siden af det øvrige skolearbejde.

Emnet er selvvagt, og sidste sommer var Mikkel helt sikker på, hvad det skulle være. Han fortæller, at idéen til og interessen for netop det område udspringer af sit venskab med en palæstinænsisk dreng, der flygtede og nu bor i Tyskland. De historier, vennen har fortalt, gav Mikkel lyst til at dykke ned i emnet og blive klogere på, hvad det er, der sker i det område, hvorfor det sker, og ikke mindst hvordan man kan prøve at finde en løsning på den årelange konflikt. Mikkel er godt klar over, at det er et noget ambitiøst projekt, men det lader han sig ikke slå ud af. Han vil gøre et forsøg.

 

Teoretisk, praktisk og kunstnerisk

En årsopgave på Rudolf Steiner-Skolen skal indeholde både en teoretisk, en praktisk og en kunstnerisk del, da man tror på, at denne kombination hjælper eleverne med at få en større forståelse for og indsigt i det, de beskæftiger sig med. Den indbyrdes fordeling afgør eleven selv og i samråd med sin vejleder. Den praktiske del vil, for Mikkels vedkommende, bestå i en to ugers rejse til det område, der er omdrejningspunkt for hans opgave. Her vil han tale med både palæstinensere og israelere og på tæt hold få en fornemmelse af deres liv i det konfliktfyldte område. For Mikkel mener, at han kan få en langt større fornemmelse for, hvad det hele handler om ved selv at besøge området, i stedet for at sidde herhjemme og udelukkende gøre sig sine tanker ud fra noget han har hørt, læst eller set på tv.

Den kunstneriske del skal være den billedreportage, han planlægger at lave på turen. Mikkel er nemlig glad for at fotografere. Den teoretiske del vil bl.a. omfatte det skrivearbejde, der vil basere sig på det, han læser og researcher sig frem til sammen med de interviews han planlægger at lave på sin rejse.

Et år er uoverskeulig lang tid…
Et år kan føles som uoverskuelig lang tid at have til at lave en opgave i, men på skolen øver man sig fra 8. klasse i at lave større og større opgaver med længere og længere tidsrammer. På den måde får eleverne stille og roligt en fornemmelse af egne arbejdsmetoder samt styrker og svagheder. Erfaringer, de forhåbentlig også får glæde af, når de når til årsopgaven. Mikkel mener, det er vigtigt at komme i gang forholdsvis hurtigt og forsøge at dele opgaven op i overskuelige bidder.

Da Mikkels rejse ligger i sommerferien, er han nødt til at komme godt i gang med forberedelserne nu, så han er vel forberedt. Han øver sig for eksempel på at forbedre sit engelsk, og han er i fuld gang med at læse om konfliktens historie. Eftersom opgaven og især rejsen rumsterer i hans hovede fanger hans opmærksom desuden alt, der vedrører emnet. Han forventer, at han på rejsen vil møde en verden, der er meget anderledes fra noget, han kender Han prøver også mentalt at forberede sig på, at stemningen kan være anspændt, og at våben er en del af billedet. Det er meningen, at han vil tage af sted alene, men han vil hjemmefra forsøge at finde nogle kontaktpersoner dernede. Han tager det hele som en spændende udfordring og ser især meget frem til rejsen og de oplevelser, der venter ham. “Årsopgaven er ligesom kronen på værket”, fortæller Mikkel. ”Her kan jeg putte alt det ind, jeg har lært de sidste 12 år. Jeg vil meget gerne, at det munder ud i en god og flot opgave.”

rsopgave MikkelTind2

Der er 18 elever i 2. videregående, og årsopgaveemnerne spænder som altid vidt.

Læs anden del om Mikkel og årsopgaven
Læs tredie del om Mikkel og årsopgaven

 Af Kari Møl Søndergaard

 

 

Læs også om Johanne og hendes arbejde med sin årsopgave.

NÆSTEN I MÅL...

Februar 2013

18 elever fra 3. videregående på Rudolf Steiner-Skolen i Odense har i et år arbejdet med deres årsopgaver. Nu er de næsten i mål, for den 12. marts 2013 skal opgaverne udstilles og præsenteres. ”Jeg glæder mig rigtig meget til at det er overstået, men jeg ville ikke have undværet det. Det er virkelig en enestående mulighed at få lov til at arbejde med et selvvalgt emne i et helt år,”  fortæller Johanne, en af eleverne i 3. videregående.

Lige siden Johanne gik i børnehave har hun tit tænkt på, at det en dag blev hendes tur til at lave en årsopgave, og at det var noget ganske særligt og vigtigt. Derfor har hun gennem årene altid syntes, at det var sjovt at se de forskellige årsopgaver. Men selv om årsopgaven på en måde har rumsteret i hende i så mange år, lå det konkrete emnevalg dog først helt fast for lidt over et år siden, da alle elever i den nuværende 3. videregående skulle præsentere, hvilke emner de havde valgt til deres årsopgaver og hvorfor. Johannes årsopgave stiller spørgsmålet ”Hvorfor krig?” Det er et emne, som hun først og fremmest fandt spændende, men som hun ikke vidste så meget om på forhånd. Af samme grund kunne hun ikke vide, hvilken drejning det ville tage, og hvor det ville ende. Det var et bevidst valg fra Johannes side, da hun gerne ville lade sig udfordre og give slip på sikkerheden.

 

Eleverne lærer ved at prøve sig frem

Og netop det, at eleverne ikke på forhånd kan regne ud, hvordan slutresultatet bliver, er faktisk en lige så vigtig del af årsopgaveprojektet, som selve slutresultatet er. Eleverne lærer nemlig meget af processen på vej mod målet. Når de møder modstand undervejs, eller der opstår noget uventet i forhold til det, de regnede med, udfordres de til at finde en ny vej frem. På den måde bliver eleverne rustet til at tænke nye tanker og finde alternative løsninger på problemstillinger. Lige siden 8. klasse har eleverne lavet forskellige typer opgaver af forskellig varighed og omfang og har derfra også nogle erfaringer med sig, som de kan trække på, når de skal lave deres årsopgave.

 

Mini-speciale

3. videregående er Rudolf Steiner-Skolernes svar på 3. g. i gymnasiet. Man kan sige, at årsopgaven i 3. videregående er en slags ’mini-speciale’, hvor eleverne skal vise, at de inden for en tidsramme på et år kan arbejde selvstændigt og disciplineret med et udvalgt emne. Emnevalget er frit og spænder altid vidt. I år bliver emner så forskellige som Det moderne Kina, Streetdance, Menneskets Hjerne og Bevidsthed og Isdessert blandt andet udforsket. Hver opgave skal indeholde både en praktisk og en teoretisk vinkel, da man på Rudolf Steiner-Skolerne altid har vægtet, at lade teoretiske og praktiske fag supplere hinanden. Her tror man nemlig på, at denne kombination hjælper eleverne til en større forståelse og indsigt i det, de beskæftiger sig med. Årsopgaverne skal laves ved siden af den almindelige skolegang, og hver elev har en vejleder tilknyttet.

 

Udfordringerne undervejs

Selv da Johanne længe havde været sporet ind på emnet, havde læst en masse og derfor havde hovedet fuld af tanker og idéer, havde hun svært ved at komme rigtig i gang og få tingene skrevet ned. Det overraskede hende, for sådan havde hun ikke haft det med tidligere skoleopgaver. ”Men et år er også lang tid. Det er på en måde abstrakt at have så lang tid, og man har ingen idé om, hvor hurtig tiden går,” fortæller Johanne. ”Sådan tror jeg, at vi alle har haft det. Men en rigtig vigtig del af årsopgaven er, at man kan finde ud af at holde sig selv kørende i emnet i et helt år. Det har været afgørende for mig, at jeg hele tiden har været interesseret i emnet, og er blevet ved med at synes, at det var spændende at lave,” fortæller hun. ”Og så må man huske, at en del af opgaven jo faktisk også går ud på at have bevidsthed om et emne og have det liggende i baghovedet i lang tid. Det er jo ikke nødvendigvis meningen, at man skal skrive fra dag ét til sidste dag.Men den største modgang i det her har helt klart været mig selv. Det er mig selv, der gør det hårdt, fordi det er mig selv, der sætter mig de mål, jeg gerne vil nå. På den måde er det nemt for mig at acceptere, når det er hårdt, fordi det er mig selv, der har besluttet det. Årsopgaven er en slags selvprøve,” siger Johanne. Ifølge Johanne gør det en kæmpeforskel, at man ikke får et emne og en bestemt metode presset ned over hovedet, men at det er en selv, der presser det ned over hovedet på sig.

Ud over at læse en masse om emnet krig har Johanne blandt andet interviewet en soldat, som har været udstationeret i Afghanistan. Derudover har hun også lavet en spørgeskemaundersøgelse om emnet. Det var vigtigt for hende, at det hele ikke bare forblev tanker og idéer i hendes eget hoved.

 

Den praktiske del

Til den praktiske del af opgaven har Johanne valgt at lave en skulptur. Idéen til den kom ret sent i forløbet, fordi nogle andre idéer var oppe at vende først. ”Jeg synes, det er sjovt og kan godt lidt at lave noget praktisk med hænderne, og derfor ville jeg også gerne gøre noget særligt ud af den del, og  lave noget som jeg synes, var det helt rigtige. Det gode ved årsopgaven er også, at det står os frit, hvor meget vi vil vægte den praktiske og den teoretiske del. Det tror jeg giver mere blod på tanden, for vi er jo alle forskellige. I det hele taget er det interessant at se, hvor forskelligt vi griber det an,” fortsætter hun.

rsopgave Johanne

Johannes skulptur står trygt og godt hjemme i kælderen, men mangler her i vinterferien stadig en del for at blive færdig. Johanne har kontaktet forskellige kunstnere for at få gode råd til materialevalg, og hun skal snart til at kaste sig over et produkt, fiberbeton, som er et formmørtelmateriale, som hun aldrig har prøvet at arbejde med før. Johanne har dog mod på det og er fortrøstningsfuld, for hun har trods alt arbejdet med formgivning på skolen i adskillige år.

 

Vurdering

Årsopgaverne vil hver især blive vurderet af en fagperson inden for det valgte område. Irene Birk, der er medarbejder på skolen fortæller, at det kan godt give skolen nogle udfordringer at finde kompetente fagpersoner inden for så mange forskellige discipliner, som eleverne vælger, men at de efterhånden har fået opbygget et godt netværk. ”Ellers må vi jo bare ringe og spørge os frem de relevante steder, indtil vi finder den rette person,” fortæller hun.

 

Efter fremlæggelsen

Skoleåret er ikke slut for Johanne og resten af 3. videregående efter fremlæggelsen af årsopgaverne den 12. marts. Forude venter resten af skoleperioden med flere forskellige fag, der skal afsluttes.

Om forløbet af den opgave, der snart ender siger Johanne: ”Jeg er tilfreds, fordi jeg ikke vidste, at jeg er der, hvor jeg er nu. Og så synes jeg, at det er vigtigt at opleve forskellige niveauer i livet. At man oplever op- og nedture. At der er tidspunkter, hvor man er stresset og tidspunkter, hvor man ikke er stresset, og at man kan se tilbage på forskellige perioder og huske dem. Jeg tror virkelig, at jeg kan nyde, at jeg er færdig. Jeg har lavet en hel liste som hedder: HVAD JEG SKAL GØRE EFTER ÅRSOPGAVEN,” griner Johanne.

Om skoleårene på Rudolf Steiner-Skolen der også nærmer sig en slutning, fortæller Johanne, at hun føler, at hele verden ligger åben, og at det er en rigtig dejlig fornemmelse. I første omgang håber hun på at komme på højskole i Sverige, og hvilken vej hun vælger derefter,  må fremtiden vise.

 

Mød også Johanne og andre elever fortælle om årsopgaven i sidste del af denne
film om vores skole

Af Kari Møl Søndergaard

 

Læs også en artikel om elev fra Steinerskolen i Aarhus og hendes årsopgaveprojekt:

På rejse ind i «Apathywoods» - Et år i tegneseriens univers

 

background image
Kontakt